Personalepleje i virksomheden
Zoneterapi til virksomhedens medarbejdere
Tilfredse medarbejdere og et godt arbejdsklima, er en fordel for enhver virksomhed. Derfor er det en god investering at forebygge eller helbrede gener hos medarbejderne opstået i arbejdstiden. Uanset om der er tale om stillesiddende eller fysisk hårdt arbejde, kan der forekomme stressende perioder, hvor kroppen belastes, og det kan medføre hyppigere sygefravær.
Nedbring sygefraværet – skab overskud
Zoneterapi kan aktivere kroppens egne ressourcer, og for den enkelte person kan det betyde større velvære, mere energi og overskud. Alt sammen noget der påvirker i en positiv retning, og som kan være medvirkende til nedsat sygefravær blandt medarbejderne. Når behandlingen tilbydes som en del af virksomhedens personalepleje, er det samtidig et udtryk for, at medarbejdernes indsats påskønnes. Det er et godt og effektivt supplement til en moderne personalepolitik, som anvendes af mange virksomheder. Det giver positive resultater og fordelene er målbare. Andre behandlingsformer er Kranio-Sakral terapi, Stress Release, Spinal Release, behandling med nåle….. læs mere i menuen.
Fleksibel behandling i virksomheden eller i min klinik
Uanset behandlingsform kan den foregå i virksomheden eller i klinikken. Foregår det i virksomheden, medbringer jeg briks og stol, og behandlingen gennemføres i et lokale, hvor medarbejderen kan få gavn af en rolig og afslappende atmosfære. Hvor lang tid der skal afsættes, aftales med medarbejderen. Kontakt mig gerne så vi sammen kan sammensætte en plan for medarbejderne. En kontraktaftale indgås imellem virksomheden og mig, og kan f.eks. indeholde en prøveperiode med efterfølgende fastsatte behandlinger i en given periode. Kontakt mig gerne for mere information og tilbud.